INSPIRATION
Hvor kommer inspirationen til sangene fra?
Inspirationen kan komme fra en tekstbid til et omkvæd, en titel eller et emne - eller noget helt fjerde.
Det kan også være noget fra en samtale, et generelt samfundsemne eller en sætning eller et rim.
Når du får en ide til en sang - så skriv det ned - eller indtal det på din telefon! Der er nogle sangskrivere der
påstår, at hvis de ikke kan huske teksten efter et stykke tid, er sangen ikke værd at skrive.. Det er nu ikke vores
mening her i klubben :-)
Når du skriver teksten så lad være med at forcere noget frem - du skal skrive fordi du er motiveret og ikke skrive
en tekst, hvis den ikke har betydning for dig selv.
Der er flere måder at skrive sange på og det er yderst individuelt hvilken måde man foretrækker. Nogle skriver
teksten først og derefter melodien, andre gør det omvendt og en tredje gruppe skriver både tekst og melodi
samtidig.
Hvis man spørger en sangskriver hvordan en sang er dukket op hos ham eller hende, er svaret ind imellem at
de ikke aner, hvor den er kommet fra - den har bare pludseligt været inde i deres hoved og så var det bare om
at få den gemt på én eller anden måde.
Mange har sikkert oplevet at vågne tidligt om morgenen mens de for sig selv nynner en sang – eller sågar også
synger teksten og så er det om at få fat i mobiltelefonen og få optaget de gyldne toner.
Når man så senere på dagen lytter til optagelsen kan man nogle gange blive vældig skuffet når man hverken
kan finde hoved og hale i den natlige mumlen, men andre gange er der et nyt hit på telefonen!
Når du så er klar til at skrive din nye sang, er der nogle ting du måske skal overveje:
Melodien trækker folk ind - teksten får dem til at blive
Skab den musik du selv synes er sjov at lave - for dig selv.
Skab lyttecirkler og giv/få vigtig feedback
Nogle sangskrivere starter som regel med omkvædet - også produktionsmæssigt.
Omkvædet skal kunne stå alene tekstmæssigt - lytterne skal kunne vide hvad hele sangen handler om ved blot
at høre omkvædet - essensen af sangen.
"Set the stage" i de første linjer (show it - don’t tell it).
Hvor placerer jeg titlen? - Ote enten i sangens første linje eller i omkvædets første eller (foretrukket) sidste
linje i omkvædet, som en konklusion. Oftest i omkvædet, så der er noget at glæde sig til.
Melodiens højeste tone altid i omkvædet.
Ulige rytmisk flow i vers/omkvæd (lange/korte linjer/stavelser) samt A A B A o.l.
Ulige melodisk flow static/conjunct/disjunct med spikes.
Lister kan virke godt (mandag, tirsdag… o.l.)
Progression – udvikling i handlingen/historien.
Gentagelser er sangskriverens bedste ven
Hvad nu, hvis jeg er gået helt i stå?
I sangskriverklubben.dk får medlemmerne ind imellem en månedsopgave med hjem. En opgave kunne f.eks.
være at skrive en sang om et badeværelse.
En måde at få hul på teksten kunne være at prøve på at huske noget intimt, komisk eller tragisk du har oplevet
på et badeværelse.
Sammenstil en liste over Navneord og Udsagnsord, der handler om ting eller personer der kan befindes ig på et
badeværelse. Tænk også på hvor badeværelset er beliggende – om det er hjemme, på et hotel – i en bar eller
lignende.
Er der ikke rigtigt bid, kan du også gøre følgende:
Tag et stykke papir og skriv i venstre side en række navneord (i bestemt form), som du kan finde i et
badeværelse. Fold papiret på langs, så du ikke kan se de ord du lige har skrevet.
I Høre side af samme papir skriver du en række af de mest outrerede udsagnsord du overhovedet kan tænke
på. Fold nu siden ud og prøv så at parre navneord og udsagnsord – det giver med garanti nog morsomme
kombinationer, som nok skal sætte tankevirksomheden i gang :-) Et lille eksempel kunne være: